For mange mennesker kan det godt være stressende at skulle ud og rejse. Både fordi der er en masse der ofte skal gøre lige inden og fordi man aldrig rigtig ved hvad man møder, når man forlader de trygge rammer derhjemme.
Herunder kommer der 5 ting, som det er godt at have styr på inden du rejser.
Sikre dit hjem for tyve inden du rejser
Det eneste der kan ødelægge en dejlig ferie, er at komme hjem og se at der har været indbrud i dit hjem. Derfor er det en god ide at lave en aftale med dine naboer og få dem til at holde øje med dit hjem. Få dem til at smide lidt affald i din skraldespand. Tænde og slukke lyset og evt. sætte deres bil i din indkørsel. Det er jo en tjeneste, der nemt kan gengældes på et andet tidspunkt og giver ro, når man er på ferie.
Undersøg hvilke valutaer du skal bruge – find en valutaomregner
Inden du rejser er det en god ide at finde ud af hvilken valuta der bruges i landet og om det kan betale sig at veksle inden du rejser eller om du skal veksle til f.eks. Dollars eller Euro. Brug en valutaomregner til at finde ud af priserne. Mange steder i dag er det ikke nødvendig at veksle til en anden valuta inden du rejser, da de fleste lande har pengeautomater hvor det er muligt at veksle til landets valuta. Vælger du kun at have Visa kort, med så husk at have mere end et med og også husk at der er en begrænsning på, hvor meget der kan hæves på kortet. Dagligt og på månedsbasis.
Tøjetikette
En tredje ting der er godt at have styr på inden man pakker er tøjet. Det er ikke alle lande, der ser med milde øjne på korte shorts og ærmeløse T-shirts. Ofte vil det være ok i turistområder, men hvis turen gå ud i landet, er det en god ide lige at tjekke om det kan være en god ide også at pakke et par lange bukser og en lang kjole.
Pas
En typisk klassiker er ikke at få tjekket sit pas og sikre sig at det er gyldigt så inden du rejser så husk i god til at tjekke om det er gyldigt. Mange lande kræver at det har et minimum på 6 måneder. Hvis ikke så er det vigtigt at få det fornyet. Det kan se på internettet eller i borgerservice. Er uheldet ude er det nogle gange muligt at få et midlertidigt pas i lufthavnen. Det er dog oftest hvis man har glemt det derhjemme og ikke kan nå at hente det.
Billetter
Husk også at tjekke dine billetter og sikre dig at afgangstidspunktet ikke har ændret sig. Det er også vigtigt at huske at tjekke ind inden afgang. Især mange af lavprisselskaberne tager en høj pris for at tjekke dig og din bagage ind, hvis man ikke har fået det gjort inden afgang.