Er du hundeejer, kender du sandsynligvis scenariet; ferietiden nærmer sig, du og familien vil gerne på bilferie, men står med dilemmaet om, hvad I skal gøre med hunden, mens I rejser. De færreste har lyst til at efterlade et medlem af familien hjemme, mens familien rejser, men der findes heldigvis en god løsning på dette problem. Med et transportbur til bilen, kan din bedste ven nemlig sagtens komme med på bilferie.
Transportbure til bilen
Vil I gerne have hunden med på bilferie, er den smarteste måde at gøre det på at anskaffe jer et transportbur til bilen. Der findes mange forskellige varianter af transportbure, som er skabt til at passe ind i bilens bagagerum. Transportburet giver mulighed for at rejse både sikkert og behageligt med din hund – både for hunden og for de resterende af bilens passagerer. Transportbure fås i mange størrelser, så de passer til hunde i alle størrelser. Det er desuden muligt at få transportbure med plads til to hunde, hvis det er nødvendigt. Buret placeres i bilens bagagerum og har en låge med tremmer monteret, som giver mulighed for at lukke buret forsvarligt, mens I kører.
Det skal du kigge efter
Der findes mange forskellige varianter af transportbure, og er det første gang, man køber et, kan det derfor være svært at finde frem til, hvilket et, der er det rigtige at vælge. Der kan være flere forskellige faktorer, der er vigtige at have med i overvejelserne, når man vælger et transportbur. Først og fremmest er det en god idé at vælge en såkaldt ”raslefri” model – det vil sige en model, som ikke siger raslelyde, når bilen køre. Dette er et godt valg både for din egen skyld, da raslelyde kan give anledning i irritation på en længere køretur, men også for hundens skyld, da raslelyde kan medvirke til at øge dens stressniveau.
Ønsker du at bruge transportburet i forbindelse med en længere bilferie, kan det desuden være en god idé at tænke over burets proportioner. Der skal selvfølgelig være god plads til hunden, så også den får en behagelig rejse, men vælger du eksempelvis et meget bredt bur, kan det være svært at få plads til bagagen i bilens bagagerum. Derfor kan det være værd at overveje at vælge et bur, der er dybt, men smalt. Desuden kan det være en idé at kigge efter et bur med skrå vægge, hvis det kniber med pladsen i bilens bagagerum. De skrå vægge stjæler ikke mærkbart plads fra din hund og optimerer pladsen til bagage i bagagerummet. Der er altså tale om en god løsning, hvis du både ønsker at pakke al det nødvendige, og at din hund skal have det godt samtidig.
Når man køber transportbure, er der i øvrigt en række tilbehør, som er værd at overveje at købe med. Eksempelvis fås smarte beskyttelsesmåtter, som blandt andet beskytter bilens kofanger, når hunden hopper ud og ind af bilen. Desuden fås monteringsremme, som gør det muligt at spænde buret fast, så det ikke glider rundt i bilens bagagerum.