Nogle foretrækker at tage sydpå til et all inclusive-hotel, når de har ferie. Andre kan lide storbyferier med masser af kulturelle aktiviteter. Men der er også dem, der foretrækker at holde ferie i naturen, og tage på vandretur i naturskønne omgivelser. I langt de fleste tilfælde må der gerne være noget bjergterræn, for at gøre oplevelsen en smule mere udfordrende. Når man tager en rygsæk på og forlader civilisationen for en stund, vil de fleste opdage, at det ikke kun er en oplevelse, hvor man kommer i kontakt med naturen. Man kommer også i kontakt med sig selv.
Lav en pakkeliste, og få det hele med
Når man skal på vandretur, og overnatte i naturen, så kræver det en del forberedelse. Det anbefales at man starter med at finde udstyr og pakke i god tid, så man har styr på alting, inden man tager afsted. Man kan med fordel lave en pakkeliste over de ting, der skal med i rygsækken. Den kan nemt tilpasses til lige præcis den vandretur, man skal på. Man skal tage hensyn til det antal dage, turen varer, klimaet, årstiden og terrænet. Det er især vigtigt at overveje, om der skal gås lange dagsetaper i kuperet terræn, eller om det er korte etaper i fladt terræn. Vind, vejr og temperatur er alle faktorer, der i høj grad spiller ind. Man bør også overveje, hvordan ens fysiske form er, inden man drager ud på en lang og udfordrende vandretur. Det skulle gerne være en mindeværdig og fantastisk oplevelse, og ikke en dårlig én af slagsen.
Man skal huske at pakke alt fra vandrestøvler til fyrfadslys
Der er mange ting, man skal have med; se også rygsaek.dk. Hvis man skal vælge 4 ting, så er det først og fremmest en rygsæk. Det er det vigtigste, da man skal transportere alt i den. Den skal være stor nok til, at man kan pakke i den, men ikke så stor, at man ikke kan bære rundt på den. Når det kommer til vandreture, handler det om at være i stand til at begrænse sig, når man pakker. Det er godt med masser af små rum til de løse ting, og den skal have et godt bæresystem, så man ikke ødelægger ryggen. Man skal også have et par gode vandrestøvler med. Det er vigtigt, at man har gået dem til, inden man tager afsted. For det værst tænkelige er at få et par støvler med, som giver vabler, når man skal gå mange kilometer dagligt. Man skal også have et telt med, som man kan overnatte i på turen. Det kan eventuelt være et med plads til flere personer. Man kan tage nogle fyrfadslys med. De kan skabe hyggestemning om aftenen, men kan også bruges, hvis man har brug for at oplyse et sted, og lommelygten svigter. Fyrfadslys er gode, fordi de ikke fylder særlig meget. Man skal have mange andre ting end fyrfadslys med, f.eks. sovepose, liggeunderlag, lommelygte, tøj, overtøj, toiletpapir, tændstikker, personlige toiletsager, plastikposer, mad og drikke, m.m.