Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.
Berlin er et meget populært rejsemål for både par, familier og vennegrupper, fordi det er en by med mange muligheder. Berlin byder på noget for enhver smag, og hvad end man er til historiske seværdigheder, kunst, undergrundsmiljø eller gastronomiske oplevelser, er der noget at komme efter i Berlin. Det er dog ikke kun Berlin i sig selv, der er interessant. Det er lige så meget måden, hvorpå du kommer derned. Du kan nemlig komme derned på mange forskellige måder, hvor turen i sig selv er en oplevelse værd.
Lej en bus til Berlin, og nyd hinandens selskab
Berlin er et oplagt valg for mange forskellige typer af grupper. Der er både studieture, firmaudflugter og vennegrupper, der tager til Berlin. Alle kan finde noget at bruge tiden på i Tysklands hovedstad, fordi der er så mange forskellige ting at tage sig til. Når man er en større gruppe mennesker, der skal afsted, kan det betale sig at kigge på mulighederne for at leje en bus til Berlin. Det vil typisk være billigere end at skulle med offentlig transport eller køre i flere biler eller flyve. Det er desuden en meget hyggelig måde at rejse sammen på, fordi I kan nyde hinandens selskab og ikke bekymre jer om selv at køre eller selv at have styr på flybilletterne. Så er det bare om at læne sig tilbage og køre afsted.
Tag cyklen til Berlin, og få en smuk og givende tur
Hvis I i stedet er mere til den aktive ferie, er det oplagt at cykle til Berlin. Der er omkring 600 kilometer fra Danmark til Berlin, alt efter hvor du befinder dig i Danmark. Det er derfor et par dages cykeltur, hvis I tager den med ro og får set en masse på vejen. Det er nemlig en af fordelene ved at cykle. Så kan I se mange seværdigheder på vejen derned, og turen bliver i sig selv en oplevelse. En anden fordel ved at cykle er selvfølgelig også, at man får motion. Ved at cykle til Berlin kan man altså kombinere byferien med den aktive ferie og få det bedste fra begge verdener. Det kan være en god ide at investere i en cykelcomputer, der kan hjælpe dig med at navigere, måle din hastighed og give dig andre vigtige informationer på din tur.
Tommel til Berlin, og få en rejse for livet
Hvis du er lidt mere modig, kan den absolut billigste måde at komme til Berlin på være at tomle. Hvis du er fornuftig og forsigtig, kan det være en meget god måde at rejse på og lære nogle mennesker at kende, som du måske normalt ikke ville lære at kende. Hvis du kommer fra Sjælland, så sørg for at komme over ved Gedser-Rostock. I Rostock skal du gå et godt stykke, før du kommer ud til motorvejen. Så få et lift ved færgen, hvis det er muligt. Når du nærmer dig Berlin, kan det være godt at blive sat af på en station med regionalbane til Berlin – det kan være nemmere end at tomle inde i selve byen.