En polterabend skal jo altid være festligt. Det er eftersigende ens sidste ”frie” aften, så man må gerne gøre lidt mere ud af den, så det bliver en speciel dag. Ofte foregår en polterabend ved, at man laver nogle aktiviteter om dagen og så tager man ud og drikker henad aftenen. Men det kan hurtigt blive svært at finde på aktiviteter – især hvis man bor i de mindre byer. Derfor kan det kun anbefales, at man tager ind mod de større byer, såsom København. Der er nemlig rigtig mange valgmuligheder.
Vælg escape rooms som aktivitet
Tag vennerne eller veninderne under armen og prøv et såkaldt escape room. Det er altid sjovt og ofte meget udfordrende! I bund og grund handler det om, at man bliver låst inde i et rum og skal slippe ud af det. Det gør man ved at finde forskellige ledetråde og fuldføre nogle opgaver inde i rummet. Escape rooms kommer i mange forskellige kategorier med forskellige temaer, så man kan vælge det tema, som man bedst kan lide.
Escape room er et glimrende valg til en polterabend aktivitet. Det er det af mange grunde. For det første er der ikke som sådan én person, der er i fokus. Alle kan være med og bidrage og faktisk fungerer det bedst, hvis man arbejder sammen på holdet. Dette betyder også, at det er en rigtig god måde at få folk til at snakke sammen. Til en polterabend kan der nemlig ofte være en masse folk, som ikke kender hinanden. Det er jo fordi, at bruden eller gommen har forskellige vennekredse. Polterabends er derfor en fantastisk mulighed for gæsterne at lære hinanden at kende før brylluppet, og det kan et escape room altså virkelig hjælpe med.
Aktiviteter efter escape room
Et escape room tager cirka en time afhængig af hvor god, at man er til det, og hvis man vælger at gøre det om eftermiddagen passer det lige med, at man kan drikke nogle drinks før, at man tager videre til aftensmad.
Det kan derfor kun anbefales, at man finder et sted bagefter, som serverer nogle cocktails – og dem er der jo mange af i København. Her kan man nemlig sidde og snakke om det, man lige har lavet. Hvis man har været mange deltagende til escape room, vil man som oftest være blevet opdelt i hold, som har været inde i forskellige rum, og der kan derfor være rigtig mange ting at snakke om. Hvis man har været inde i ens rum, kan man også sammenligne tid og se, hvem der klarede det hurtigst.
Det kan også være, at man har planlagt en masse andre aktiviteter som for eksempel paintball eller lignende. Der er rigtig mange muligheder i København, så man kan med fordel se hvilke aktiviteter, som ligger tæt på ens escape room. Så kan man nemlig tage derhen bagefter, hvis man vil lave flere ting og fortsætte festen!